4,5
Fremragende - 750+ anmeldelser

Om Filskov Kro

Filskov kro - Den moderne kro i hjertet af Jylland

Søger du et uforglemmeligt ophold på en stemningsfyldt kro i hyggelige omgivelser, er Filskov Kro det rette sted. I mange år har vi serviceret besøgende fra nær og fjern med gode smagsoplevelser, behagelige værelser og et stort udvalg af aktiviteter.

Vi tilbyder både overnatning med morgenmad og mange skønne ophold med forplejning. Vi har en hyggelig restaurant der servere lækkert og traditionel kromad samt forskellige gourmetmenuer. Herudover har vi flere forskellige selskabslokaler der varriere i størrelse og indretning.

Vi har fri parkering og glæder os altid til at tage imod nye gæster.

Klik dig videre her på siden eller kontakt os på telefon 75 34 81 11 for at høre mere.

Om Filskov Kro

Gennem flere generationer

Siden 1853 er kroen blevet drevet af samme familie og har således passeret fire generationer. 1. januar 2013 blev kroen opkøbt af en flok lokale investorer, som har stået for en gennemgribende renovering af stedet. Blandt andet har værelserne fået en kærlig hånd, ligesom hele bygningen er blevet energioptimeret og er blevet gjort handicapvenlig. Alt er naturligvis sket med respekt for kroens stil, så den har bevaret sit historiske look.

Filskov Kro er blevet bygget op i flere etaper gennem årene, hvilket betyder, at man vil kunne se stilarter lige fra starten af 1900-tallet og op til i dag. Et element, som er med til at gøre oplevelsen endnu mere hyggelig og speciel. 

Indtil 2023 var Filskov Kro forpagtet af Bent og Louise Sandfeld.
​Efter Bents alt for tidlige død i 2020 stod Louise med den store opgave selv, og gav i marts 2023 stafetten videre til Mathilde Kastberg og Bo Haubjerg, som begge to har fortid på Filskov Kro

Gennem flere generationer

Kroen har lige siden etableringen været kendt vidt og bredt, og derfor er mange gode og mindeværdige historier tilknyttet stedet.

I ”gamle dage” havde kroen egen landingsbane og jævnligt overnattende piloter, hvilket også er årsagen til, at piloterne fik bygget en separat værelsesfløj, som stadig er at finde på kroen. Derudover har kroen været stamsted for mange politibetjente, som skulle overnatte i tjeneste, ligesom mange lystfiskere har besøgt kroen for at fiske i den nærliggende Omme Å.

Lækre omgivelser

Kroen rummer 32 værelser, fire hyggelige selskabslokaler med plads til 200 personer, adgang til lokal fitnesscenter, billardrum, stor legeplads, pejsestue og legerum. Derudover er der en stor have og skov lige bagved kroen. Give Golfklub og Gyttegård Golf Klub ligger begge inden for 20 minutters kørsel fra kroen.

Tæt på ligger også Lalandia, Billund Lufthavn, Legoland, Givskud Zoo, Hejnsvig Fodboldgolf og Vandel Gokart.

Om Filskov Kro

Vores receptions åbningstider

Telefonen og mailen er åben for henvendelser og forespørgsler i samme tidsrum som receptionen, men vi gør opmærksom på at der kan forekomme travlhed efter kl. 17.00 på hverdage og hele weekenden. Vi bestræber os på at svare alle mails i løbet af næstkommende hverdag.

Tirsdag til fredag fra kl. 07.00 til 17.00
Lørdag fra kl. 08.00 til 17.00

Søndag og mandag er der lukket (har du behov for hjælp, så ring til os og tryk 1, så finder vi en løsning)

Restauranten og køkkenets åbningstider finder du under restauranten.