​Intimkoncert med Steffen Brandt

Lørdag d. 14. marts 2020 kl. 18.00

Så sker det endelig - skønne Steffen Brandt fra det folkekære bandTV2 gæster den lille midtjyske kro. Vi glæder os helt vildt til at skulle synge med  'Der går min klasselærer', 'Bag duggede ruder', 'Be bab a lu la', 'Kærligheden overvinder alt' og mange flere fra det kæmpe repertoire som Steffen Brandt besidder - det bliver en fantastisk aften!

BILLETSALGET STARTER TIRSDAG D. 14/1 KL. 11.00

Aftenen vil starte kl. 18.00 i vores hyggelige restaurantlokaler, hvor der bliver serveret en lækker 3 retters menu. Herefter åbnes dørene til koncertsalen hvor baren vil være åben. Koncerten forventes at starter kl. ca. 21.00, når alle er færdige med at spise. Efter koncerten vil krostuen være åben og der vil blive udskænket kolde øl og skønne drinks.

Til koncerten vil der være nummererede siddepladser - og der er kun 200 pladser til salg.​ Billetterne bestilles og betales online eller i receptionen på Filskov Kro. Siddepladsen anvises ved ankomst til koncerten.

KØB DINE BILLETTER HER

Intimkoncert med middag, kr. 838,- pr. pers.

Velkomstglas, 3 retters menu og intimkoncert

Intimkoncert med ophold, kr. 1098,- pr. pers.

Velkomstglas, 3 retters middag, intimkoncert samt overnatning i delt dobbeltværelse inkl. morgenbuffet

Intimkoncert uden spisning 498,- pr. pers.

BRUG FOR HJÆLP TIL BESTILLING AF DINE BILLETTER - SE VEJLEDNINGEN HER

​​Steffen Brandt – 2020

Steffen Brandt er mest kendt som frontfigur i bandet TV-2, der blev dannet for 39 år siden. Han har skrevet både tekst og musik til alle gruppens sange, og netop hans sans for at skrive sange med kant og charme har været stærkt medvirkende til bandets popularitet. Med afsæt i 80’ernes minimalistiske ny-rock udviklede TV-2 sig til et af de mest populære danske bands, og det er de fortsat med at være – uden at miste skarpheden. Stilen er præget af dobbeltbundethed, ironi og selvironi med veludviklet tæft for at se lige gennem tidens tendenser. Men sangene kredser også omkring tilværelsens helt store spørgsmål: Livet, døden og kærligheden.

I Steffen Brandt har gruppen en af Danmarks mest underspillende og effektive performere. Steffen Brandt har som dansk tekstforfatter præget det danske sprog med sine hverdagssproglige, ironiske ,men altid kærligt-kritiske, undrende sange. Hans uomtvistelige sproglige talent har beriget danskerne og det danske sprog, og i 2003 modtog han velfortjent Modersmål-Selskabets sprogpris for sin indsats for det danske sprog. Steffen Brandt har også skrevet sange til en lang række danske kunstnere, bl.a. News, Ray Dee Ohh, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen. Steffen Brandt har fra 2001 arrangeret en række koncerter uden for sæsonen på Bornholm. Han har valgt kunstnere fra vidt forskellige genrer og har trukket publikum til fra hele Danmark. I 2009 udgav han et soloalbum med Bob Dylan-sange gendigtet på dansk med titlen ”Baby Blue”

Ring os op​

Find os​

Amtsvejen 34, DK-7200 Grindsted

Skriv til os​