​Ny tjener til Filskov Kro

Serviceminded, smilende og udavendt tjener søges til Filskov Kro
Vi har brug for en ny fast tjener til at hjælpe med servering i vores restaurant og til selskaber. Vi forventer du er smilende, udadvent og vigtigst af alt, at du er serviceminded. Herudover ser vi gerne, at du har erfaring med at servere, og gerne ala carte servering. Om du er uddannet tjener eller ej er ikke vigtigt - så længe du stræber efter at give dine gæster den bedste oplevelse, hver gang! Da vi på Filskov Kro er et lille team, hjælper vi hinanden på tværs af faggrupperne og vi forventer derfor at du er fleksibel og gerne vil give en ekstra hånd i travle perioder. Du skal have et stærkt drive, kunne tænke og arbejde selvstændigt samt kunne bevare overblikket i pressede situationer.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer, pension, gode arbejdsforhold med fri hver trejde weekend og stor fleksibilitet ifl. ønsker om fridage og ferie.

Filskov Kro er en gammel kongelig privilegeret landevejskro med 26 værelser, a la carte restaurant samt selskabs og konferencelokaler. I 2013 er kroen blevet total renoveret og har fået nyt liv både indvendig og udvendig. I den forbindelse er der kommet nye forpagtere og der er blevet lagt ny stil for kroen. Der er ægte krostemning og æstetik, i køkkenet stræbes der efter at lave mest muligt fra bunden – der både bages, syltes og ryges - og vi ønsker at give gæsten den bedste service fra start til slut.

Hvis du er vores nye tjener så send din ansøgning og CV til bent@filskovkro.dk eller ring på 20 62 22 87 og snak med Bent Sandfeld.

Ring os op​

Find os​

​Amtsvejen 34, DK-7200 Grindsted

Skriv til os​