​Ny kok til Filskov Kro

​Er du vores nye kok?

Er du engageret og udadvendt og elsker du at være kreativ i et køkken. Så er det lige dig vi har brug for?

Vi tilbyder en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer, pension, gode arbejdsforhold med fri hver tredje weekend og stor fleksibilitet ift. ønsker om fridage og ferie. Du vil blive en del af et yngre, velfungerende og stabilt team, hvor vi er rigtig gode til at samarbejde og hjælpe hinanden.

Vi forventer, at du er faglært kok eller, at du har stor erfaring med alacarte-service i både det kolde og varme køkken. Du skal være ambitiøs og dygtig til dit håndværk, og det vil være dejligt, hvis du kan bidrage med nye ideer og inspiration til vores menuer. Du skal have et stærkt drive, skal kunne tænke og arbejde selvstændigt samt kunne bevare overblikket i pressede situationer. Vi forventer, at du har respekt for håndværket og stræber efter at levere den bedste kvalitet - hver gang!

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at køre service i vores ala carte restaurant, at køre små og store selskaber både i huset og ud af huset samt den daglige opbakning til dette. Herudover vil du også blive medansvarlig for oplæringen af nye elever og hvis det har interesse vil du også kunne deltage i menuplanlægningen.

Hvis du er vores nye kok så send din ansøgning og cv til bent@filskovkro.dk eller ring på 20 62 22 87 og snak med Bent Sandfeld

Filskov Kro er en gammel kongelig privilegeret landevejskro der i 2013 er blevet total renoveret og har fået nyt liv både indvendig og udvendig. I den forbindelse er der kommet nye forpagtere og der er blevet lagt ny stil for køkkenet - fokus er på de gode og friske råvare, smagen og kvalitet. Vi stræber efter at lave mest muligt fra bunden – vi både bager, sylter og ryger vores egne råvarer.

Ring os op​

Find os​

​Amtsvejen 34, DK-7200 Grindsted

Skriv til os​