Kroophold - Weekendophold med overnatning

Når du besøger vores kro, er det vigtigt for os, at du føler dig godt tilpas på værelset og i kroens omgivelser. På Filskov Kro har vi 26 dobbeltværelser i forskellige størrelser. Er behovet et enkeltværelse, lejer vi naturligvis gerne værelset ud som dette.

Renoveret i 2013

Kroens værelser har fået en gennemgribende renovering i 2013 og fremstår derfor nye, lyse og behagelige.
Værelserne har eget bad, bruseniche, trådløst gratis internet, kabel-tv, skrivebord og stol, hårtørrer og elkedel. Håndklæder og sengelinned står vi selvfølgelig også for.
Når du lejer et eller flere værelser hos os, følger der altid en smagfuld morgenmad med i købet.
For at høre mere om Bookning og forespørgsel på datoer, kontakt os på 75 34 81 11 eller skriv en mail til info@filskovkro.dk

Familie- og handicapvenlige værelser

Ti af vores dobbeltværelser kan lægges sammen 2 og 2 til et familieværelse, hvor man stadig kan bo hver for sig - eksempelvis hvis to forældre og to søskende skal have hver sit værelse. Værelserne har eget bad og er adskilt med en privat dør imellem. 1 af disse familieværelser er handicapvenlige og egner sig dermed eksempelvis også til, at en handicappet kan have en hjælper med, hvis man ønsker at bo på hver sit værelse.

Derudover har vi et ekstra stort handicapvenligt værelse med en sovesofa, der kan slås op. Alle vores handicapvenlige værelser har elevationssenge.


Tryk her for at læse mere +


Trænger du til at få lidt luft fra den daglige rutine? Et kroophold i Jylland er en herlig måde at få et afbræk fra hverdagen. Hos Filskov Kro tilbyder vi weekendophold for enhver smag. Vores topmoderne værelser giver en følelse af luksus, samtidig med at den gode krostemning er bevaret.

Ring og hør mere og få et uforpligtende tilbud på din weekend på tlf.: +45 75 34 81 11 eller skriv en mail på info@filskovkro.dk

 Vi har mange tilbud og arrangementer som du kan benytte. Vi opdaterer jævnligt vores hjemmeside med kommende events. Du er velkommen til at kigge rundt på siden og find det ophold der behager dig. Du kan også vælge at gå direkte til vores booking side og bestille dit ophold lige her.


Derfor skal du tage et ophold på Filskov Kro

Kroen ligger i hjertet af Filskov i Jylland i skønne naturlige omgivelser. Vi er placeret tæt på skov og andre herlige omgivelser. Desuden findes der flere golfbaner i nær området, hvilket gør kroen bestemt velegnet til et golfophold i en weekend.

Filskov er en charmerende by med historie. Der er både kirken, jernbanen og industrien, som har været med til at udforme byen gennem mange år. Filskov Kro har været et af byens varetegn siden opførslen tilbage i år 1853 og har nu været passet af samme familie gennem 4 generationer. Selve bygningen har været under ombygning flere gange og bærer præg af forskellige tidsperioder.

Ud over de sædvanlige besøgende der gennem tiden har besøgt stedet, har kroen tidligere haft egen landingsbane, hvilket gjorde at mange piloter valgte at overnatte på stedet. På grund af de mange piloter, blev der bygget en separat værelsesfløj specifikt til dem.

Stedet har desuden været stamsted for mange politifolk, som skulle overnatte i tjeneste. Ligesom stedet er populært for lystfiskere at overnatte, som fisker i den nærliggende Omme Å.


Kroens faciliteter

Kroen er både børne- og handicapvenlig idet vores faciliteter er udstyret til alle. Derfor er det velegnet til et romantisk kroophold for et par, eller som weekend ophold for hele familien. På selve kroen har vi mange faciliteter og aktiviteter for børn og voksne.
  • Vi tilbyder blandt andet
  • Legerum med bordtennisbord og PlayStation
  • Pejsestue med brætspil og meget mere
  • Tennisbane på grus underlag
  • Stor legeplads med alt der hører til

Vi er stolte af at kunne tilbyde et alsidigt udvalg af underholdning til alle. Kroen er desuden populært som destination for golfweekend, med 4 golfbaner indenfor 30 km. Når du skal på golftur hjælper vi gerne med greenfee på alle baner. Banerne kan findes i Gyttegård, Brande, Jelling og Give.


Vi har alle typer ophold

Ud over vores kro- og weekendophold her i Jylland, så tilbyder vi en række andre arrangementer, som er attraktive for virksomheder og større grupper af privatpersoner. Vi holder jævnligt kurser og konferencer til forskellige formål og typer. Vi tilbyder både dag- og aften kursusophold, til de møder som kræver et ophold med en fast tisramme på 8 eller 5 timer. Derudover har vi også heldags- og døgnkursus, hvis konferencen eller arrangementet kræver et længere ophold. Du er velkommen til at ringe og høre mere om vores kursus typer, hvad de indeholder og hvad de koster per person. Har du individuelle eller speciel ønsker er vi også åbne for dine henvendelser.


Velkommen på Filskov kro

Vi byder alle velkomne på Filskov kro. Vi har ophold for nåde børnefamilier på weekendophold og par, som leder efter et romantisk afbræk fra hverdagen i form af et kroophold i Jylland. Vores lokaler og værelser er indrettet til at tage hensyn til alles behov. Personalet på Filskov kro ønsker alle et godt ophold og glæder sig til at tage imod jer. 


Værelser

2
3
4
5
6
7
596
 
 
                                                                                              
                                                                    
Filskov Kro  •  Amtsvejen 34    •    DK-7200 Grindsted   •   Tlf: +45 75 34 81 11   •   info@filskovkro.dk
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!